Copyright © 2011 Celica Klub Danmark - Alle rettigheder forbeholdes
Historien tog sin begyndelse i 1965 hvor Toyota introducerede Toyota 2000GT på Tokyo Motor Show.
Det revolutionerede bilverdenens syn på Toyota som ellers var kendt for sin produktion af mere praktiske familie biler. I 1967 startede Toyota produktionen af Toyota 2000GT i meget begrænset antal. Produktionen fortsatte i næsten 3 år frem til 1970.
I dag ses bilen som et sandt samleobjekt og de få eksemplarer der er tilbage handles til temmelig høje priser.
En del af konstruktionen blev fremstillet af Yamaha. Som i forhold til deres produktsortiment og erfaring også udførte meget arbejde for andre japanske bilproducenter. Mange ser den tysk-amerikanske designer Albrecht Goertz som ophavsmand til designet. Han blev ansat som designer hos Yamaha i Japan i starten af 1960'erne for at udvikle en 2 sæders sportsvogn til Nissan.
Det lykkedes at fremstille en prototype men Nissan valgte at standse projektet. Yamaha arbejdede også for Toyota som blev betragtet som den mest konservative af de japanske bil producenter. Det ønskede Toyota at lave om på så de valgte at indgå et samarbejde med Yamaha med det forbehold at deres egen designer Satoru Nozaki skulle have indflydelse på designet af modellen.

Toyota 2000GT
Toyota 2000GT.