Copyright © 2011 Celica Klub Danmark - Alle rettigheder forbeholdes
Vedtægter for Celicaclub Danmark
1. Klubbens navn: Celica Club Danmark.
2. Klubbens formål er at lave en landsdækkende klub for Toyota Celica ejere.
3. Krav til medlemskab: Ejer af en Toyota Celica.
4. Medlemskab skal ophøre ved salg af Toyota Celica.
5. Bestyrelsen består af 5 medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2 årig periode, således at der vælges 2 medlemmer i lige år og 3 medlemmer i ulige år.
Bestyrelsen konstituerer sig med:
Formand, næstformand, kasserer, sekretær og webmaster.
6. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed, ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i november måned.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingenen skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.
Dagsorden for Generalforsamling:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Fremlæggelse af regnskab og budget.
5. Indkomne forslag.
6. Fastsættelse af næste års kontingent.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Eventuelt.
7. Kontingent opkræves pr 1. januar og ved indmeldelse efter 1. september betales halvt kontingent.
Kontingent for 2007-2008 er på 200 kr.
Ved indmeldelse medfølger 2 stk. nummerpladerammer og 2 stk. streamere.
8. Klubbens midler administreres af kasserer og opbevares på en bankkonto oprettet i Celica Club Danmarks navn.
Det er kun kassereren der har adgang til kontoen.
9. Arbejde i klubbens interesse er ulønnet, udgifter til klubbens arbejde kan godtgøres efter godkendelse af bestyrelsen.
10. Udmeldelse af klubben skal ske til kassereren senest 14 dage før ny kontingentbetaling, altså senest 12. december.
Udmeldelse skal ske på e-mail til kassereren.
11. Vedtægtsændring.
Forslag til vedtægtsændring kræves at forslaget skal være opført på dagsorden til ordinær generalforsamling,
for ændringer af vedtægter kræves 2/3 af stemmeflertal på generalforsamling.
12. Eksklusion.
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem såfremt flertallet i bestyrelsen finder det pågældendes opførsel / udtalelser etc.
i strid med CelicaClub Danmarks interesser og medlemmet kan skriftligt indbringe spørgsmål om eksklusion
For den førstkommende ordinære generalforsamling.
13. I forbindelse med træf og andre arrangementer tager klubben kraftig afstand fra spirituskørsel, gade ræs og andre færdselsforseelser. Overtrædelser af disse ting medfører eksklusion af klubben.
14. Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med den af klubbens til enhver tids tilhørende formue.
Der påhviler ikke klubbens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.